Lærere til Tønder Overbygningsskole
Vi søger to dygtige og engagerede udskolingslærere, der vil være en del af vores fantastiske skole, og som gennem et stærkt og forpligtende teamsamarbejde vil være med til at udvikle vores fælles praksis.
Vi tilbyder to faste stillinger med tiltrædelse den 1. august 2025. Vi søger dels en dansklærer, gerne kombineret med tysk, idræt eller kulturfag. Derudover søger vi en sproglig profil (engelsk og/eller tysk), gerne med erfaring med modtageklasser eller dansk som andetsprog. Om du har erfaring eller er nyuddannet er underordnet – det vigtigste er, at du brænder for dine fag og har stærke relationskompetencer til unge mennesker.
Du kommer til at indgå i et stærkt team med engagerede og dygtige kolleger, som sparrer med hinanden og arbejder tæt sammen om at løse opgaven. Hele skolen arbejder med Pædagogiske Lærings Fællesskaber (PLF) med fokus på elevernes læring og trivsel. I de kommende år vil vi udfolde vores PLF yderligere for at styrke den professionelle samarbejdskultur med forskellige indsatser.
Vi ønsker to nye kollegaer, der er robuste og har et børnesyn, hvor alle gør det så godt, som de kan.
Tønder Distriktsskole – Overbygningsskolen er en filialskole i Tønder Distrikt med ca. 320 elever fordelt på 7.-9. klassetrin. Skolen er placeret i Tønder by, tæt på centrum.
Er du interesseret i stillingen, kan du kontakte filialleder Morten Dahlhus på tlf. 20 57 38 27 / morda@toender.dk eller vicefilialleder Michael Dam Fredslund Hansen på tlf. 23 82 75 32 / mdh1@toender.dk
Ansøgningsfrist er torsdag den 22. maj 2025. Kandidater får besked om eventuel samtale fredag den 23. maj efter kl. 12. Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 26. maj 2025.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.