Lærer til håndværk, design, tysk og ... til Tønder Grundskole
Én af vores trofaste og mangeårige kollega har meddelt os, at hun forventer at gå på pension i det tidlige efterår. Derfor har vi besluttet, at genbesætte stillingen allerede fra 1. august 2026, så vores nye kollega får en god start sammen med det øvrige personale.
Vi har for nyligt været gennem første ansættelsesrunde, hvor vi har ansat kompetente nye kollegaer. Vi mangler dog en lærer, der har kompetencer indenfor fagområderne H/D, tysk, og N/T – du behøver ikke at kunne det hele, men det er mere vigtigt for os at få den rigtige holdspiller.
På skolen er vi optaget af deltagelsesmuligheder for alle. I de forgangne to skoleår har vi samarbejdet med UC Syd omkring kompetenceforløb for alle medarbejdere. I kommende skoleår vil vi sætte fokus på deltagelsesmuligheder i fagene med særligt fokus på dansk og matematik.
Tønder Grundskole er en god arbejdsplads med højt til loftet, men også en kultur med høj professionalisme.
Tønder Grundskole er en 0.-6. årgangs skole med ca. 450 elever og ca. 50 medarbejdere. Skolen ligger i umiddelbar nærhed af Tønder by, så vi har mange muligheder for at komme på tur i nærmiljøet.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.