Køkkenmedarbejder til barselsvikariat på Plejecenter Digegården i Højer
Brænder du for mad, mennesker og fællesskab? Kunne du tænke dig at arbejde et sted, hvor du gør en forskel hver dag, og hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling? Så er det måske dig, vi søger til vores køkkenteam på Plejecenter Digegården.
Vi søger en køkkenmedarbejder til et barselsvikariat på 30 timer pr. uge med tiltrædelse hurtigst muligt. Uddannelse er ikke nødvendig, men det er en fordel, hvis du har erfaring indenfor området.
Stillingen er primært i dagvagt med arbejde hver fjerde weekend. Ved arrangementer og på helligdage kan der forekomme aftenvagter.
Om Digegården
Digegården er et hyggeligt plejecenter i Højer med 29 faste beboere og 3 midlertidige pladser. Vi arbejder ud fra leve-bo-princippet, hvor hverdagen skabes tæt på beboerne, og hvor måltiderne spiller en vigtig rolle for trivsel, livskvalitet og fællesskab.
Som en del af vores køkkenteam bliver du en af fire køkkenmedarbejdere, der i fællesskab sørger for de daglige opgaver i leve-bo-køkkenerne. Du bliver en vigtig del af beboernes hverdag og er med til at skabe gode oplevelser omkring måltiderne.
Hos os får du
- et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for andre mennesker
- indflydelse på og fleksibilitet i dit daglige arbejde
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- gode kolleger og et stærkt fællesskab
- fokus på et sundt og sikkert arbejdsmiljø
- en arbejdsplads præget af respekt, samarbejde og godt humør.
Vi søger dig, som
- møder både beboere og kolleger med respekt, nærvær og en anerkendende tilgang
- er åben, ærlig og god til at samarbejde
- tager ansvar og bruger din faglighed aktivt
- er initiativrig og selvstændig
- bidrager til en positiv stemning og et godt arbejdsmiljø
- trives med både faste rutiner og uforudsete opgaver
- er fleksibel og omstillingsparat.
Vil du vide mere? Så er du er meget velkommen til at kontakte
- plejecenterleder Malene Skovmark på tlf. 30 34 70 19 / e-mail malsko@toender.dk
- gruppeleder Lisa Brodersen på tlf. 30 65 58 65 / e-mail LLB1@toender.dk
Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.
Vi glæder os til at høre fra dig, og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.