Bliv social- og sundhedshjælperelev – 17 ugers meritforløb
Har du erfaring fra pleje og omsorg og drømmer du om at blive uddannet social- og sundhedshjælper?
Hvis du har mindst 2 års relevant erhvervserfaring og er over 25 år, kan du tage uddannelsen til social- og sundhedshjælper på bare 17 uger.
Det får du hos os
Som social- og sundhedshjælperelev i Tønder Kommune får du
- en uddannelse, hvor du bygger videre på din erfaring fra praksis
- løn under uddannelsen efter gældende regler
- skoleforløb på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa
- et uddannelsesforløb uden oplæringsperioder, fordi du får merit for din erhvervserfaring
- mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og få en formel uddannelse
- støtte og vejledning gennem uddannelsesforløbet.
Hvem kan søge?
For at blive optaget på 17 ugers meritforløb skal du kunne dokumentere mindst 2 års relevant erhvervserfaring inden for de seneste 4 år.
Din erfaring skal være fra fx
- hjemmeplejen
- plejecenter
- handicapområdet, hvor du har arbejdet med personlig pleje.
Erfaringen skal være opnået under FOA's overenskomst.
Det er et krav, at du kan dokumentere erfaring
- fra flere vagtlag med hovedvægt på dagvagt
- med væsentlig erfaring med pleje- og omsorgsopgaver
- fra jobfunktioner, hvor du har indgået i team
- fra jobfunktioner, hvor du har indgået i faglig sparring.
Erhvervserfaringen skal være opnået inden for de seneste 4 år før uddannelsens start.
Er du i tvivl om, om din erfaring opfylder kravene? Kontakt uddannelsesvejledningen på SOSU Syd – de kan hjælpe dig med at afklare dine muligheder.
Sådan foregår uddannelsen
Forløbet varer 17 uger og starter på hovedforløbet i uge 12 2027.
Du får merit for oplæringen på baggrund af din erhvervserfaring og skal derfor ikke i en almindelig oplæringsperiode.
Inden uddannelsesstart skal du have foretaget en realkompetencevurdering (RKV). RKV'en vurderer dine kompetencer og din dokumenterede erhvervserfaring og kan danne grundlag for merit på uddannelsen.
Skoleperioden foregår på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa.
Vi søger dig, der
- har erfaring med pleje og omsorg og ønsker at få en faglig uddannelse
- har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer
- møder borgere med respekt, empati og omsorg
- kan tage ansvar for din uddannelse
- kan samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og andre faggrupper
- er mødestabil og engageret i dit arbejde.
Du har allerede erfaring fra praksis. Nu får du mulighed for at bygge faglig viden og en uddannelse ovenpå.
Optagelse og ansøgning
Når du søger, skal du vedlægge
- dokumentation for mindst 2 års relevant erhvervserfaring
- folkeskolens afgangsbevis og eventuelle andre uddannelsesbeviser
- dokumentation for førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, hvis du har certifikater
- opholds- og arbejdstilladelse, hvis du kommer fra et land uden for EU/Schengen
- privat straffeattest
- CV og eventuelle anbefalinger
- anden relevant dokumentation.
Husk, at din erhvervserfaring skal dokumenteres med en arbejdsgivererklæring eller anden relevant dokumentation.
Sådan søger du
- Du søger uddannelsesaftalen med Tønder Kommune ved at sende din ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgningslinket.
- Du skal samtidig kontakte SOSU Syd for at få foretaget en RKV.
Tiltrædelse er i uge 12 2027 og ansøgningsfristen er den 24. januar 2027
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på at vi indhenter straffeattest før du ansættes, og ansættelsen er betinget af at attesten er tilfredsstillende.
Har du spørgsmål om uddannelsesaftalen i Tønder Kommune, er du velkommen til at kontakte
- uddannelseskonsulent Sonja Warberg på e-mail sosw@toender.dk eller tlf. 21 52 96 07
- uddannelseskonsulent Eva Sønnichsen på e-mail: evrso@toender.dk eller tlf. 20 12 69 12
Har du spørgsmål om adgangskrav, RKV og uddannelsen, er du velkommen til at kontakte
- SOSU Syd – uddannelsesvejledningen på e-mail: uddannelsesvejledning@sosu-syd.dk eller tlf. 73 33 43 00
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.