Vil du være med til at forme børns første kulturmøder gennem musik, litteratur og leg, og har du energi og ideer, når det gælder musik, litteratur og formidling til børn?

Er du en fremragende kommunikator, som er god til at møde børn, forældre og fagpersoner med entusiasme, engagement og indsigt? Hvis du kan nikke ja, så vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig.

Tønder Kulturskole og Tønder Kommunes Biblioteker har sammen en nyoprettet projektstilling med to års ansættelse. Vi søger en musiklærer, gerne en der er uddannet inden for musik/pædagogik med børn.

Vi søger dig, der har lyst til at arbejde med musikalsk udvikling hos de yngste – fra babyrytmik og musikleg til indskolingens første musikalske skridt. Det drejer sig især om familiemusik, musik i børnehaver, musik med dagplejebørn samt musik i 0. klasser.

Undervisningen vil foregå om formiddagen og eftermiddagen i det meste af Tønder Kommune. Derudover er der små koncerter i løbet af året, hvor børnene møder større børn, der går til musik, - samt lærermøder m.v. Du kan også være med til at finde på nye inspirerende musikaktiviteter for børn i alderen 0 – 8 år på Kulturskolen. 

Tønder Kommunes Biblioteker søger en person, der kan undervise og formidle litteratur, kultur og musik til børn (0-8 år) og deres forældre/bedsteforældre og fagpersoner. Det vil være ude i institutionerne og på vores biblioteker for dagplejere, børnehaver og familier. Vi har høj fokus på børns læselyst, og vi vil gerne tilbyde aktiviteter til dem fra de er helt små. Det kan være til bog og baby, højtlæsning for små ører eller kreative aktiviteter med musik og litteratur. 

Om stillingen

Stillingen er på 30 timer pr. uge, fortrinsvis mellem kl. 9-16, og vi har flekstid. Lørdagsarbejde kan forekomme. Stillingen er fordelt med 15 timer til Biblioteket og 15 timer til Kulturskolen, som udgangspunkt vil du have to faste arbejdsdage hvert sted. 

Om dig

  • Du elsker at formidle, netværke og skabe nye relationer og fællesskaber med både børn og voksne.
  • Du er god til at være ”på” og i front.
  • Du er opfindsom og har lyst til at udvikle og afprøve nye tiltag. 
  • Du er god til processer og er struktureret i din tilgang til dine arbejdsopgaver.
  • Du er god til at formulere dig i både skrift og tale.
  • Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste, men du skal have et ægte ønske om sætte litteraturen, kulturen og musik i spil i hele Kultur Tønder. 
  • Du har lyst til at være med til at skabe dit egen stilling og de opgaver, den skal indeholde. 

Om os

Kulturskolen

Tønder Kulturskole tilbyder børn og unge undervisning inden for kreative fag som musik, teater, billedkunst og dans. Tønder Kulturskole har mange samarbejder med institutioner i hele kommunen og laver spændende projekter af forskellig varighed. Vi har også Sangkraftcenter, der er sat i verden for at udbrede sang i alle mulige former og til mange forskellige målgrupper. Læs mere på om os på vores hjemmeside. 

Biblioteket

Vi er cirka 20 medarbejdere, som elsker at gøre en forskel for vores brugere og lånere i dagligdagen. Vi arbejder blandt andet med læselyst for børn og unge, FN’s verdensmål, samspillet mellem kultur og sundhed, spændende og kreative arrangementer for vores borgere samt samarbejde på tværs af lande og grænser. Læs mere om os på vores hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Katja Kærgaard, assisterende leder ved Tønder Kommunes Biblioteker på tlf. 21 28 44 03 eller e-mail katkae3@toender.dk (ferie uge 29-32) eller Jytte Sørensen, souschef på Tønder Kulturskole på tlf. 20 55 02 64 eller e-mail jys@toender.dk (ferie uge 28-31).

Kørekort og egen bil er en forudsætning for denne stilling, og der gives befordringsfradrag. 

Vi ønsker stillingen besat fra 1. september 2025 eller snarest muligt. Ansøgningsfristen er fredag den 15. august 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20. august 2025.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Katja Kærgaard Assisterende leder +45 21 28 44 03 +45 74 92 86 66
Kontaktperson:
Jytte Sørensen Souschef +45 20 55 02 64 +45 74 92 88 53
Stillingskategori: Kultur og fritid
Antal timer pr. uge: 30
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde samtaler den 20. august 2025
Arbejdssted: Tønder Kommunes Biblioteker og Tønder Kulturskole
Tiltrædelse: Snarest muligt
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781