Vil du gøre en forskel i et ungt menneskes liv?

Vi søger engagerede og nærværende kolleger til midlertidige vikariater i et lille, specialiseret team, som varetager omsorgs- og plejeopgaver for en multihandicappet ung pige i eget hjem. Stillingen opstår som følge af uddannelse og forventes at vare ca. 42 uger. Ansættelsesstart er den 1. september 2025 eller efter aftale. 

Ansættelsesstedet er i Højer, og der planlægges med 12 timers vagter døgnet/året rundt. Timeantallet er efter aftale, der er mulighed for fuldtid eller deltid. 

Om stillingen

Dette er ikke blot et job – det er en mulighed for at gøre en reel forskel. Du bliver en del af et stabilt og velfungerende team, som arbejder tæt sammen med familien og sundhedsprofessionelle. Vi dækker døgnet rundt med 12-timers vagter. Der er fast arbejdsplan, men teamet er meget fleksibelt. Arbejdet foregår i hjemmet, hvor vi vægter tryghed, struktur, genkendelighed og livskvalitet højt.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • personlig pleje og hygiejne
  • medicinhåndtering
  • sondeernæring
  • respiratorisk understøttelse (oplæring gives)
  • sansemæssig og pædagogisk støtte
  • skabelse af struktur og tryghed i hverdagen gennem faste rutiner og aktiviteter.

Vi søger dig, som er:

  • rolig, stabil og ansvarsbevidst
  • empatisk og respektfuld i din tilgang til både borgeren og de pårørende
  • fleksibel og samarbejdsorienteret
  • selvstændig og ansvarsfuld, da det er alene-arbejde
  • motiveret for at lære nyt – du vil modtage grundig oplæring.

Det er en fordel, hvis du har en sundheds- eller pædagogisk baggrund – men det vigtigste er, at du har hjertet med i dit arbejde, så tøv ikke med at søge. 

Det er desuden en fordel, hvis du har kørekort kategori B.

Vi tilbyder:

  • et meningsfuldt job, hvor din indsats har stor betydning
  • grundig oplæring og løbende sparring med erfarne kolleger
  • et trygt, respektfuldt og anerkendende arbejdsmiljø
  • mulighed for både faste vagter og afløsning ved behov.

Løn- og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes efter principperne om Ny Løn, og i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 15. august 2025, og vi forventer at holde samtaler den 26. august 2025

Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til områdeleder Lotte Teglskov på tlf. 20 13 54 04 eller mail lts1@toender.dk

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lotte Teglskov Leder +45 20 13 54 04
Stillingskategori: Handicap og psykiatri
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde samtaler den 26. august 2025
Arbejdssted: Klintvej 11, 6280 Højer
Tiltrædelse: 01-09-2025
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781