Vågen nattevagt til fast stilling på botilbud Ulriksallé

Trives du med at arbejde om natten, og vil du være en del af et godt arbejdsmiljø? Er du engageret, reflekterende og klar til at arbejde alene om natten? Så er det dig, vi søger.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.

Din kommende arbejdsplads
Ulriksallé er en del af Voksen Socialområdet i Tønder Kommune. Vi er et § 105-tilbud, hvor der ydes § 85-støtte til borgere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Der bor i alt syv borgere i alderen 24 - 81 år. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde med borgernes individuelle behov, så de føler sig trygge om natten.

Dit kommende job
Du kommer til at arbejde alene om natten. En nattevagt starter kl. 22, og du har fri næste morgen kl. 8. Du har borgerrelaterede opgaver, som tilsyn og personlig pleje. Der er også praktiske opgaver, blandt andet rengøring af fællesarealer, lave madpakker og vasketøj. Du skal også dokumentere dit arbejde med borgerne i Nexus, som er vores elektroniske journalsystem.

Dine faglige og personlige kompetencer
Din uddannelse er underordnet, men vi foretrækker at du har erfaring inden for området. Du skal have en anerkendende, motiverende, struktureret og tillidsskabende tilgang til andre mennesker. Om natten skal du kunne foretage selvstændige vurderinger og handle derefter. Din etik og ordentlighed er i højsædet, og du skal sætte en ære i at gøre en forskel for vores borgere, som har behov for din støtte og hjælp.

Som nattevagt tilbyder vi dig

  • godt arbejdsmiljø og god trivsel
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor du kan være med til at sætte dit præg på borgernes liv
  • en arbejdsplads med fokus på kerneopgaven
  • mulighed for at deltage i relevante personalemøder og kursusdage.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jakob Kargaard Molbo-Schulz på tlf. 20 25 99 63 eller e-mail jkm1@toender.dk.

Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgående lokale aftaler. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat. Vi indhenter også reference fra tidligere/nuværende arbejdsgiver.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jakob Kargaard Molbo-Schulz Tilbudsleder +45 74 72 22 21
Stillingskategori: Handicap og psykiatri
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde samtaler de 26. september 2025
Arbejdssted: Ulriksallé 102, 6270 Tønder
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781