Til vores fritidsteam i UngTønder søger vi en koordinator, der brænder for at finde på nye tiltag, nyder at deltage i projekter, har sans for planlægning og ikke mindst elsker at være sammen med unge mennesker. Det ville være fedt, hvis det var dig.
UngTønder er den del af Tønder Ungdomsskole, der omhandler unge og deres fritid. Vi har en lang række tilbud til unge imellem 10 og 18 år – og langt de fleste af vores tilbud afvikles om eftermiddagen, aftenen, i weekender og i skoleferier. De unge kan benytte sig af klubber og eftermiddagsaktiviteter, de kan deltage i fritidsundervisning og de kan tage med os på rejser og ture.
UngTønder-teamet er et stærkt team bestående af medarbejdere i UngTønder og SSP. Det fastansatte team har både kontor i Ungdomsskolen i Abild samt på folkeskolerne i kommunen. Desuden har vi kolleger i fritidsklubberne, juniorklubberne og timelønnede på de enkelte aktiviteter.
Dine primære arbejdsopgaver er, at
Det er vigtigt, at du er optaget af at udvikle og tilpasse vores tilbud i samarbejde med resten af UngTønder-teamet. Vi forventer derfor, at du har lyst til at bidrage til samarbejdet ved både at bruge af dig selv – men også at inspireres af andre, så du har lyst til at give dig i kast med ideer og aktiviteter, som du ikke kender på forhånd.
Indplacering i lønrammen afhænger indplaceringen af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.