Kan du se dig selv som tilbudsleder for et helt særligt tilbud, målrettet borgere med udfordringer på grund af forskellige psykiatriske lidelser og/eller misbrug/misbrugsdemens eller senhjerneskade? Og kan du se dig selv stå i front for den forsatte faglige udvikling af botilbuddet målrettet målgrupperne i de forskellige afdelinger på Solgården? Hvis ja, så er du måske den tilbudsleder til Solgården, som vi er på udkig efter.
SOLGÅRDEN
- Et godt sted at bo, leve, arbejde og gæste.
I Voksensocialområdet i Tønder Kommune søger vi en ny tilbudsleder til at lede den socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsats på Solgården, da nuværende tilbudsleder gennem mange år har valgt at gå på pension.
Tilbuddene er en del af Voksen Socialområdet, hvor kerneopgaven er øget mestring af eget liv. ”At gøre borgerne mere selvhjulpne og mindre afhængige af kommunal hjælp og støtte”. Og hvor vi bestræber os på at leve op til kommunens værdigrundlag og leveregler samt udviklings- og strategiplan.
Solgården
Medarbejdere på Solgården støtter borgere med en kognitiv, anerkendende, og ressourcefokuseret tilgang i at bevare og udvikle egne ressourcer bedst muligt. Rehabilitering/habiliterende tilgang er en grundsten i indsatserne omkring og med borgerne. For et understøtte kompetencestrategier for motoriske, kognitive og sociale kompetencer anvendes en neuropædagogisk tilgang. Tilgange og metoder tilpasses den enkelte borger.
Læs mere om Solgården på vores hjemmeside
Medarbejdergruppen består primært af sundhedsfagligt, pædagogisk-, omsorgs- og sygeplejefagligt personale.
Solgårdens 41 boliger er opdelt i tre afdelinger/målgrupper, og tilbudslederen understøttes af tre teamledere. Boligerne udgør både §§ 105 og 107. Tilbudslederen refererer til områdeleder for Beskæftigelsen, §85, Lærkely/Ulriksallé og Solgården.
Vi tilbyder dig
Vi forventer, at du
Det praktiske
Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte områdeleder Lotte Teglskov på telefon 20 13 54 04 eller e-mail lts1@toender.dk
Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2024, og vi forventer at holde første samtale den 25. oktober 2024 og anden samtale den 30. oktober 2024.
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.