Sundhedsfaglige forebyggere søges - Vær med til at forme fremtidens forebyggelsesindsats

Til Sundhedsafdelingen – Din Sundhedsvej søger vi sundhedsfaglige medarbejdere, der brænder for forebyggelse, sundhedsfremme og det borgernære arbejde, og som har lyst til at være med til at udvikle vores forebyggende indsatser i kommunen jf. ældreloven §4.   

Du bliver en del af Sundhedsafdelingen – Din Sundhedsvej, som arbejder med borger- og patientrettede sundhedsindsatser, forebyggelse og trivsel. Vi arbejder for at styrke borgernes muligheder for at leve et sundt og selvstændigt liv og for at skabe sammenhæng mellem forebyggelse, sundhed og øvrige kommunale og civile tilbud. 

Vi er i Sundhedsafdelingen midt i store omstillinger, både i forbindelse med sundhedsreformen, den nye ældrelov og vi venter spændt på den nye fremtidige Folkesundhedslov som også vil give en masse muligheder.

Sundhedsafdelingen – Din Sundhedsvej søger derfor flere medarbejdere, der sammen med vores allerede meget dygtige kolleger kan se sig selv bidrage til at Tønder Kommune er godt rustet til morgendagens opgaver.

Sundhedsafdelingen er under fagchefområdet ”Sundhed, Kultur & Frivillighed”, som giver spændende muligheder for synergier mellem folkesundhed, forebyggelse, kultur- og fritidsområdet og det nære civilsamfund. Resultater af disse synergier kan blandt andet ses i tilbud som Van(d)vittigt Sjovt og Lungekor. 

En stilling i udvikling

Et centralt område i stillingen bliver arbejdet med ældrelovens § 4 og den fortsatte udvikling af den kommunale forebyggende indsats. Den lokale udmøntning af ældrelovens § 4 indsatser er endnu ikke fuldt fastlagt. 

Det betyder, at du kommer ind i en opgave, hvor vi sammen skal blive klogere på, hvordan lovgivningen bedst omsættes til praksis hos os. 

Du skal derfor være nysgerrig på udvikling og kunne trives i, at opgaver, arbejdsgange og samarbejdsformer kan ændre sig undervejs. Til gengæld får du en reel mulighed for at sætte dit faglige aftryk på, hvordan den fremtidige forebyggelsesindsats skal se ud. 

Borgeren i centrum

Som forebyggende sundhedsfaglig medarbejder er dit arbejde tæt på borgerne, med udgangspunkt i netop deres ønsker, behov og ressourcer.

Du kommer blandt andet til at arbejde med

  • forebyggende og sundhedsfremmende indsatser
  • opsporing af behov for forebyggelse og støtte
  • individuelle samtaler og vejledning
  • gruppebaserede tilbud og aktiviteter
  • brobygning til relevante kommunale, regionale og civilsamfundsbaserede tilbud
  • samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere på tværs af fagområder
  • udvikling, afprøvning og evaluering af nye forebyggende indsatser.

Vi arbejder med at finde det rigtige tilbud til den enkelte borger. For nogle vil det være information og vejledning, for andre en samtale, et gruppeforløb, et konkret sundhedstilbud eller hjælp til at finde vej videre til et andet tilbud. Og vi er meget optaget af hvordan vi kan flytte indsatsen endnu tættere på borgerens hverdag samt at udvikle vores tilbud på bedst mulig måde.

Vi søger derfor en kollega som både kan varetage de konkrete borgerrettede opgaver og være med til at udvikle vores måde at arbejde på. Du skal kunne omsætte din sundhedsfaglige viden til noget der giver mening borgeren, og samtidig kunne se muligheder for hvordan vi som afdeling kan gøre tingene bedre.

Vi forestiller os at du

  • har en relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • har interesse for forebyggelse og sundhedsfremme
  • gerne har erfaring med borgernære sundhedsindsatser
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • er god til at skabe relationer og at møde mennesker dér, hvor mennesket er.
  • kan formidle sundhedsfaglig viden på en enkel og nærværende måde
  • har blik for borgerens ressourcer og muligheder for egen mestring
  • trives med tværfagligt samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du tager ansvar, ser muligheder og tør være med at afprøve nye veje, samtidig med at du kan være med til at skabe struktur og retning i en opgave, der endnu ikke er fuldt formet. 

Vi tilbyder

  • en spændende sundhedsfaglig stilling med stor variation i opgaverne
  • mulighed for at arbejde tæt på borgerne
  • mulighed for at forme den fremtidige forebyggelsesindsats
  • et fagligt miljø med engagerede kollegaer
  • mulighed for faglig udvikling og sparring
  • godt arbejdsmiljø med plads til netop dig
  • en arbejdsplads hvor ideer og initiativ bliver taget alvorligt
  • frugtordning og motion i arbejdstiden.

Praktiske oplysninger

Sundhedsafdelingen har for nuværende adresse på Jomfrustien 8 ved Tønder Rådhus, hvor både sundhedsafdelingen og Kultur og frivillighed hører til. Men vi er i gang med at renovere lokaler i Toftlund, som også bliver en del af sundhedsafdelingens adresse. 

Der er tale om 2 faste fuldtidsstillinger 

Ansøgningsfristen er den 14. oktober 2026, og vi forventer at holde samtaler den 20 oktober 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder i Sundhedsafdelingen Louisa Nellemann på tlf. 23 64 08 20 eller e.mail: loune@toender.dk 

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Louisa Nellemann Afdelingsleder +45 23 64 08 20
Stillingskategori: Social og sundhed
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsessamtaler: 20. oktober 2026
Arbejdssted: Tønder
Lønramme (kr. pr. måned ekskl. pension for en fuldtidsstilling): 29.000 kr. - 40.000 kr.
Tiltrædelse: Senest den 1. januar 2027
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781