Socialpædagog til botilbud Æblevej 2

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab og gøre en reel forskel for borgere med komplekse behov? Så er du måske vores nye kollega på Æblevej 2.

Om os

Æblevej 2 er et specialiseret botilbud for voksne borgere med sammensatte udfordringer. Borgerne kan have diagnoser som ADHD, autisme, udviklingshæmning, skizofreni samt baggrund i omsorgssvigt. Enkelte borgere er domsanbragte. Yderligere har personalet på Æblevej 2 vagter i områdets beskæftigelsestilbud.

Vi arbejder med 1-1, 2-1 og enkelte 1-3-støtteforløb, alt efter borgerens behov. På en typisk vagt vil du være en del af et team på 7-9 engagerede kollegaer, som samarbejder tæt om at skabe tryghed, struktur og udvikling for borgerne.

Arbejdstider

Hos os er fleksibilitet en naturlig del af hverdagen. Du vil opleve

  • vagter fra 6 timer
  • længere vagter på 8–12 timer
  • enkelte 24-timers vagter, som inkluderer en rådighedsvagt
  • varierende arbejdstider, da ingen dage er ens
  • et team, hvor man altid er flere på arbejde samtidig, så du aldrig står alene.

Denne struktur giver både kontinuitet for borgerne og mulighed for længere sammenhængende fridage for medarbejderne.

Dine opgaver

  • Skabe stabilitet, struktur og relationer gennem nærværende pædagogisk arbejde
  • Arbejde med borgere, der har komplekse diagnoser og adfærdsmæssige udfordringer
  • Indgå i både planlagte og spontane pædagogiske indsatser
  • Varetage plejeopgaver - ingen borgere er sengeliggende og de borgere, der kan, guides verbalt
  • Dokumentation og faglig refleksion i samarbejde med teamet
  • Bidrage til et miljø, hvor faglighed, udvikling og læring er i fokus
  • Gå forrest, når situationen kræver det, og være en tydelig, rolig og ansvarlig socialpædagog.

Hvem søger vi?

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet socialpædagog eller pædagog – eller er villig til at tage en PAU eller pædagoguddannelse på sigt
  • trives i et miljø, hvor hverdagen er uforudsigelig og kræver fleksibilitet
  • har mod på at arbejde med borgere med komplekse behov
  • kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • er nysgerrig på faglig udvikling og interesseret i kurser og kompetenceudvikling
  • er en holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet
  • ikke er bange for at tage ansvar og gå forrest, når det er nødvendigt.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med høj faglighed, hvor den neuropædagogiske tilgang vægtes
  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • et miljø, hvor du aldrig står alene, der er altid kollegaer omkring dig
  • mulighed for løbende kurser og kompetenceudvikling
  • en hverdag med mening, variation og plads til både humor og refleksion
  • et botilbud i udvikling, hvor dine idéer og din faglighed bliver værdsat.

Er du vores nye kollega?

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig. Æblevej 2 er et sted, hvor du både kan udvikle dig fagligt og gøre en forskel for mennesker, der har brug for stabilitet, struktur og nærvær. For flere oplysninger er du velkommen til at kontakte teamleder Maj-Brit på tlf. 21 19 29 66 eller tilbudsleder Marianne Styrk på tlf. 29 43 24 94.

Stillingen vil være fra den 1. september 2026 eller derefter, og vi holder løbende samtaler.

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Maj-Brit Bjørn Nissen Leder +45 21 19 29 66
Kontaktperson:
Marianne Styrk Leder +45 29 43 24 94
Stillingskategori: Handicap og psykiatri
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsessamtaler: Vi holder samtaler løbende
Arbejdssted: Æblevej, 2, 6240 Løgumkloster
Lønramme (kr. pr. måned ekskl. pension): Socialpædagog kr. 32.863 - 37.424
Tiltrædelse: 1. september 2026 eller efter aftale
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781