Social- og sundhedsassistent til Lærkely Bo og Beskæftigelse

Vil du arbejde et sted, hvor sundhedsfaglighed, pædagogik og relationer går hånd i hånd? Så er du måske vores nye kollega.

På Lærkely tror vi på, at mennesker udvikler sig bedst i trygge relationer. Derfor er vores social- og sundhedsassistenter en vigtig del af den pædagogiske indsats – ligesom vores pædagoger er en vigtig del af den sundhedsfaglige indsats.

Vi søger en fagligt stærk og engageret social- og sundhedsassistent, som har lyst til at gøre en reel forskel for mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Hos os bliver du en del af et tværfagligt fællesskab, hvor faglig sparring, humor, udvikling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Hvem er vi? Lærkely Bo og Beskæftigelse er en del af Tønder Kommune og består af både botilbud og beskæftigelsestilbud.

Hos os er der

  • 8 borgere i botilbuddet, heraf 2 borgere i enkeltmandsforanstaltninger med døgnstøtte
  • 2 borgere, der modtager støtte i eget hjem
  • et beskæftigelsestilbud med omkring 20 borgere, hvor blandt andet et mindre landbrug, værksteder og naturen danner rammen om meningsfulde aktiviteter. 

I weekender og ferier indgår botilbuddets personale og borgere i pasningen af gårdens dyr.

Vi arbejder ud fra den enkelte borgers ressourcer, ønsker og mål og vi anvender blandt andet følgende

  • Positiv psykologi 
  • Low Arousal 
  • Neuropædagogik 
  • Marte Meo 
  • Jeg-støttende samtaler 
  • Tegn til Tale 

Dokumentationen foregår i KMD Nexus.

Din hverdag hos os

Som social- og sundhedsassistent får du en alsidig hverdag, hvor du både bruger dine sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer.

Dine sundhedsfaglige opgaver

Du vil blandt andet arbejde med

  • medicinhåndtering 
  • sundhedsfaglige observationer og dokumentation 
  • forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser 
  • pleje- og omsorgsopgaver med en rehabiliterende tilgang
  • samarbejde med sygeplejerske, læger og øvrige samarbejdspartnere 

Dine pædagogiske opgaver

Du bliver en aktiv del af borgernes hverdag, hvor du blandt andet

  • skaber trygge og udviklende relationer
  • støtter borgerne i deres daglige liv 
  • arbejder med individuelle mål og delmål 
  • tilrettelægger aktiviteter med udgangspunkt i den enkelte borger 
  • anvender visuelle støttesystemer, Tegn til Tale og piktogrammer 
  • arbejder konfliktnedtrappende med afsæt i Low Arousal.

Praktiske opgaver

Vi hjælper hinanden, og derfor indgår også praktiske opgaver som en naturlig del af hverdagen, blandt andet

  • let rengøring 
  • tøjvask 
  • oprydning 
  • pasning af gårdens dyr i weekender og ferier 

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent 
  • har interesse for eller erfaring med mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne 
  • har lyst til både sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver 
  • er nysgerrig, fagligt reflekterende og ansvarlig 
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv holdspiller 
  • kommunikerer tydeligt og respektfuldt 
  • ser muligheder frem for begrænsninger 
  • ønsker at udvikle både dig selv og arbejdspladsen 

Erfaring med Low Arousal, neuropædagogik eller alternativ kommunikation er en fordel – men ikke et krav.

Derfor skal du vælge Lærkely

Hos os får du

  • en arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegaskab
  • et tæt tværfagligt samarbejde mellem social- og sundhedsassistenter, pædagoger og sygeplejerske
  • stor indflydelse på din faglige hverdag
  • en arbejdsplads, hvor humor og arbejdsglæde prioriteres
  • løbende faglig sparring og supervision
  • mulighed for efteruddannelse – blandt andet diplommoduler
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor nye idéer bliver hørt
  • rullende afspadsering, som giver flere sammenhængende fridage.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men timetallet kan aftales individuelt. Arbejdstiden består af dag-, aften- og rådighedsvagter samt arbejde hver 2. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn, og vi gør opmærksom på at vi indhenter straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfristen er den 27. august 2026, men vi holder løbende samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega. Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du lyst til at vide mere?

Så er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Jakob Molbo-Schulz på tlf. 20 25 99 63 eller Lærkely Bo og Beskæftigelse på tlf. 74 92 83 73.

Du er også meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak eller aftale et besøg, så du kan opleve stemningen på Lærkely. Vi glæder os til at høre fra dig.

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jakob Kargaard Molbo-Schulz Tilbudsleder +45 74 72 22 21
Stillingskategori: Social og sundhed
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsessamtaler: Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega
Arbejdssted: Ubjergvej 2, 6270 Tønder
Lønramme (kr. pr. måned ekskl. pension): 29.426 kr. - 34.717 kr.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781