Social- og sundhedsassistent til dagvagt i hjemmeplejen i Skærbæk

Bliver du glad, når nærvær og faglighed går hånd i hånd? I hjemmeplejen i Skærbæk tror vi på, at god pleje starter med relationer. At det betyder noget, hvordan vi møder borgerne – og hinanden. Derfor søger vi nu en social- og sundhedsassistent til dagvagt, som vil være med til at gøre en forskel i hverdagen for vores borgere.

Hos os er du ikke bare “på rute”. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi

  • arbejder tæt sammen i hverdagen
  • prioriterer faglige drøftelser og sund faglig stolthed
  • kender vores borgere og deres behov
  • hjælper hinanden – også når dagen ikke går helt som planlagt.

Vi ved, at hjemmepleje er komplekst arbejde. Derfor lægger vi vægt på ordentlighed, tillid og mulighed for at bruge din faglighed aktivt.

Om stillingen

  • Fast dagvagt
  • Arbejde hver 2. weekend
  • Opgaver inden for personlig pleje, praktisk hjælp og sundhedsfaglige opgaver
  • Dokumentation som en naturlig del af arbejdet
  • Tæt samarbejde med kolleger og ledelse.

Vi forventer, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • kan arbejde selvstændigt, men aldrig alene
  • har blik for både faglige detaljer og mennesket bag
  • bidrager til et positivt og respektfuldt arbejdsmiljø.

Til gengæld tilbyder vi

  • en arbejdsplads med fokus på trivsel og samarbejde
  • kolleger, der gerne deler viden og erfaring
  • en grundig introduktion, så du kommer godt i gang
  • løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Kunne det være dig? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig, og har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte 

  • distriktsleder Maibritt Monska på tlf. 29 12 49 51
  • administrativ medarbejder Grethe Nissen Jørgensen på tlf. 21 15 34 06

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Maibritt Monska Distriktsleder +45 29 12 49 51
Kontaktperson:
Grethe Nissen Jørgensen Administrativ medarbejder +45 21 15 34 06 +45 74 92 97 92
Stillingskategori: Social og sundhed
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsessamtaler: 19. maj 2026
Arbejdssted: Hjemmeplejen Distrikt Skærbæk
Tiltrædelse: 1. juli 2026, eller snarest derefter
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781