Projektleder til banebrydende tværkommunalt innovationsprojekt

Vil du stå i spidsen for at etablere en ny forening, der skal revolutionere måden, vi leverer sundheds- og omsorgsydelser på tværs af kommuner? Har du erfaring med komplekse projekter, stærke samarbejdsevner og en passion for velfærdsteknologi og organisatorisk innovation? Så er det dig, vi leder efter.

Om projektet
Aabenraa, Ringkøbing-Skjern, Ærø og Tønder Kommuner er gået sammen om at etablere en forening, der skal drive en innovativ, digitalt understøttet responsfunktion. Foreningen skal levere sundheds-, service- og ældrelovsydelser– med fokus på kvalitet, effektivitet og borgernes tryghed.

Foreningen skal kunne optage flere kommuner i brugerkredsen og løse opgaver for dem på tværs af kommunegrænser. Foreningens services, skal således kunne indgå i et forløbs flow med de deltagende kommuners medarbejdere og organisering.

Om stillingen
Som projektleder bliver du ansvarlig for at drive etableringsfasen af foreningen frem mod stiftelse og drift. Du vil arbejde tæt sammen med en styregruppe bestående af repræsentanter fra de fire kommuner og eksterne samarbejdspartnere, mest fremtrædende CO-PI, Center for Offentlig Privat Innovation. 

Dine primære opgaver vil være, at

  • lede og koordinere projektets fremdrift og sikre leverancer i henhold til tidsplan og mål
  • udarbejde beslutningsoplæg og sikre udarbejdelse af vedtægter og standard aftaler 
  • facilitere samarbejde mellem kommuner og eksterne rådgivere
  • udarbejde rammebudget og sikre økonomisk overblik
  • bidrage til rekruttering og kompetenceafklaring for fremtidige medarbejdere i responscenteret
  • sikre inddragelse af relevante interessenter og kommunikation om projektets fremdrift.

Vi forestiller os, at du

  • har solid erfaring med projektledelse, gerne fra det offentlige eller velfærdsområdet
  • har indsigt i kommunal organisering og lovgivning, herunder databeskyttelse og udbud
  • er stærk i skriftlig formidling og kan udarbejde beslutningsoplæg og styringsdokumenter
  • har gode samarbejdsevner og kan navigere i komplekse, politiske beslutningsprocesser
  • har interesse for – og gerne erfaring med – velfærdsteknologi og digital transformation.

Vi tilbyder

  • en central rolle i et nyskabende og samfundsrelevant projekt
  • et stærkt fagligt og tværkommunalt samarbejdsmiljø
  • mulighed for at præge fremtidens organisering af sundheds- og omsorgsydelser
  • fleksibel arbejdsform og mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en projektansættelse med forventet varighed frem til stiftelsen af foreningen og overdragelse til driftsorganisationen, forventet den 1. januar 2027. 

Stillingen er på 37 timer pr. uge, og løn og øvrige ansættelsesvilkår er efter nærmere aftale.

Tønder Kommune er ansættende kommune og vil være din kommende base, men du skal forvente at have arbejdsdage i alle fire kommuner i forbindelse med projektets gennemførelse.

Læs mere om Tønder Komunes leveregler og ledelsesgrundlag i "Den røde Tråd"

Ansøgningsfristen er den 20. august 2025, og vi holder samtaler den 25. eller 26. august og 2. samtalerunde den 28. august 2025.

Tiltrædelse er 1. september 2025, eller efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagchef i Tønder Kommune, Torben Lindbæk-Larsen, på tlf. 21 84 80 38 eller e-mail torlin@toender.dk 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Torben Lindbæk-Larsen Fagchef +45 21 84 80 38
Stillingskategori: Administration og sagsbehandling
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsessamtaler: Den 25. eller 26. august og 2. samtalerunde den 28. august 2025
Arbejdssted: Wegners Plads 2, 6270 Tønder
Tiltrædelse: 1. september 2025, eller snarest muligt
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781