Pædagogisk assistent eller medhjælper til Asylgruppen i Markledets Børnehus, Område Løgumkloster og Toftlund

I Markledets Børnehus søger vi en pædagogisk assistent eller medhjælper til vores Asylgruppe pr. 1. december 2025 eller tidligere. Stillingen er en fuldtidsstilling fordelt på to funktioner – hhv. 25 timer om ugen i Asylgruppen og 12 timer om ugen i det almene dagtilbud (børnehaven). Hvis du ønsker færre timer, kan det aftales. 

Om os

Markledets Børnehus er en aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6 år, i alt ca. 50 børn og 12 engagerede medarbejdere. Her er plads til forskellighed, nysgerrighed og fællesskab – både for børn og voksne.

Vores Asylgruppe består af børn i alderen 3-6 år, som sammen med deres familier er i gang med at søge opholdstilladelse i Danmark. Børnene og deres familier kommer med vidt forskellige baggrunde og livsvilkår, og nogle bærer på traumer. Derfor kræver arbejdet en særlig indsigt, forståelse og pædagogisk tilgang til at skabe tryghed, tillid og et meningsfuldt samarbejde med forældrene. Vi har i den forbindelse et tæt samarbejde med AsylSyd.

Markledets Børnehus er en del af Område Løgumkloster og Toftlund, som endvidere består af Løgum Børnegård, Humlebo, Øster Højst Børnehus, Havbrisen, Visby Børnehus, Bedsted Børnecenter, Børnegården Toftlund, Høllevang samt dagplejen i henholdsvis Løgumkloster, Bredebro, Agerskov og Toftlund.  

Din rolle

Som vores nye kollega bliver du en vigtig del af et hus, hvor børnenes behov styrer dagen. Du skal kunne bevæge dig fleksibelt mellem to verdener – det store fællesskab i dagtilbuddet og det nære, trygge miljø i Asylgruppen.
Du vil nogle dage arbejde tæt sammen med kolleger på stuerne, mens du andre dage skal tage ansvaret for en mindre børnegruppe i trygge rammer.

Vi forventer, at du:

  • kan skabe struktur og tryghed for børnene i Asylgruppen
  • bidrager aktivt til det fælles pædagogiske grundlag
  • har overblik og kan arbejde selvstændigt
  • er inspirerende, reflekterende og handlekraftig
  • trives med både planlagte og spontane pædagogiske situationer
  • er en tydelig, stabil og nærværende voksen for både børn, forældre og kolleger
  • er åben, ærlig, fleksibel og samarbejdsvillig.

Vi tilbyder 

Hos os bliver du en del af et anerkendende og inkluderende pædagogisk miljø, hvor nærvær, leg og læring går hånd i hånd. Du bliver en del af et team i udvikling, hvor alle pædagogiske medarbejdere løbende opkvalificeres gennem fælles faglige forløb. Hos os:

  • sætter vi barnets trivsel og udvikling i centrum
  • prioriterer vi tæt forældresamarbejde og sammenhæng i børnenes hverdag
  • foregår aktiviteter på børnenes præmisser og forståelsesniveau
  • arbejder vi efter princippet: "Ingen lykkes, før alle lykkes".

Har vi vakt din interesse?

Så håber vi at modtage din ansøgning. 

Hvis du har spørgsmål, eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Thomas B. Lyhne på tlf. 22 30 35 67.

Vi holder løbende samtaler, og vi fjerner stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Thomas Byrgesen Lyhne Leder +45 74 92 84 71
Stillingskategori: Børn og unge
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsessamtaler: Vi holder samtaler løbende
Arbejdssted: Markledgade 33, 6240 Løgumkloster
Tiltrædelse: 01-12-2025
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781