Pædagog til Høllevang i Toftlund

Brug dine kompetencer i Toftlund og gør en forskel som en af vores nye pædagoger.

Brænder du for de helt særlige elever med diverse udfordringer? Så har vi en bunke rigtig søde nogen af slagsen hos os på afdeling Høllevang i Toftlund. Kom og vær en del af vores inspirerende og fagligt kompetente fællesskab.

På Høllevang leder vi efter dygtige pædagoger, som mestrer relationsdannelse og at løfte eleverne både personligt, fagligt og socialt. Du skal kunne stille krav og sætte en tydelig struktur og ramme, samtidig med at du trives i et – indimellem – omskifteligt krydsfelt mellem specialpædagogisk faglighed og pludseligt opståede opgaver, der skal håndteres. Vi arbejder på Høllevang ud fra devisen: 

"Jeg skal være sådan, at alle synes, her er rart at være."

Vi arbejder i teams og er et hold af ambitiøse kolleger. Vi tror på, at den bedste pædagogik og didaktik opstår, når vi reflekterer over vores adfærd – både individuelt og i fællesskab. Vi løfter i flok, og vi forventer, at du indgår i dit team med nysgerrighed og engagement. 

Vores pædagogiske personale arbejder både i skole og sfo. Den ene stilling vil være fast og de andre to tidsbegrænsede til skoleåret 26/27. Der er følgende ledige stillinger:

  • en pædagog eller evt. en fys/ergo i indskolingen i en gruppe med elever med særligt svære udfordringer og tydelig autismerettet pædagogik. Dine kolleger vil være pædagogisk uddannet.
  • en pædagog i indskolingen i en gruppe, som rummer vores skolestartere og de yngste elever. Her er teamet bestående af børnehaveklasseleder og pædagogisk personale.
  • en pædagog på mellemtrinnet, hvor du skal være i en gruppe elever i et blandet fællesskab og i team med to lærere.

Hverdagen rummer mange hensyn, der skal tilgodeses. Dette kræver, at du bevarer overblikket – uanset om du hjælper med en at læse eller støtter en elev ved et toiletbesøg. Du kender dig selv og dine egne grænser godt, og du tør udfordre dig selv professionelt, når elevernes adfærd eller kollegernes synspunkter kræver det.

Din værktøjskasse indeholder

  • specialpædagogisk viden: Du har erfaring med at møde elever i øjenhøjde, også når de er udfordrede. Erfaring med Low Arousal-tilgangen er en fordel
  • robusthed: Du yder omsorg og står fast, selvom bølgerne går højt. Du er ikke bange for at sætte professionelt kærlige, men tydelige rammer. Du formår at adskille privatliv og arbejdsliv
  • relationsstærk: Det falder dig naturligt at skabe gode relationer til både børn og voksne. Du mestrer den kollegiale feedback og kan både "sige til" og "tage imod". Du er til at regne med for dine kolleger og for eleverne
  • samarbejde i øjenhøjde: Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en stærk holdspiller. Du står sikkert i samarbejdet med forældre, som i nogle situationer kan være sårbare.

Vi tilbyder dig

  • en flok skønne og glade elever
  • et fuldtidsjob, hvor din indsats gør en mærkbar forskel
  • et stærkt kollegialt fællesskab med plads til både høj faglighed og et godt grin
  • løn efter overenskomst og kvalifikationer
  • tiltrædelse den 1. august 2026 eller snarest derefter.

Klar til at gribe chancen?

Ansøgningsfrist er den 29. juni 2026. Skriv gerne, hvis du er mest interesseret i en af placeringerne. Vi holder samtaler onsdag den 1. juli om eftermiddagen. For nærmere spørgsmål kontakt da afdelingsleder Mette Trøst Rosenlund på tlf. 20 28 03 45 eller mtr1@toender.dk

I forhold til lønramme afhænger indplaceringen af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mette Trøst Rosenlund Pædagogisk leder +45 20 28 03 45 +45 74 92 99 75
Kontaktperson:
Lis Jacobsen SFO distriksleder +45 30 36 59 40 +45 74 92 99 93
Stillingskategori: Børn og unge
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsessamtaler: Vi holder samtaler den 1. juli 2026
Arbejdssted: Afdeling Høllevang
Lønramme (kr. pr. måned ekskl. pension): 32.000-36.000
Tiltrædelse: 01-08-2026
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781