Pædagog til Brøns Rejsby Børnehave

Er du pædagog med et stærkt børnesyn? Drømmer du om en hverdag fyldt med skønne børn, gode kollegaer og masser af pædagogik? Ser du arbejdet i en børnehave, som noget helt fantastisk?  Så er det måske dig, vi leder efter i Brøns Rejsby Børnehave. Vi mangler nemlig en pædagog pr. 1. december 2026 på 37 timer pr. uge (færre timer kan aftales).

Du bliver en del af vores fantastiske børnehave, hvor vi lige nu har 21 dejlige børn, fordelt på 2 grupper. Vi arbejder som ét hus og derfor skal du kunne se dig i et hus, hvor du brænder for at arbejde med børn i alderen 0-6 år. 

Hvem er vi?

I Brøns Rejsby Børnehave arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan – med fokus på

  • lege- og læringsmiljøer  
  • ICDP
  • relationer mellem barn-voksen og barn-barn  
  • udvikling af pædagogisk praksis og legemiljøer  
  • rutiner som vigtige læringsrum.

Alle medarbejdere er i gang med at blive ICDP‑certificeret, og vi forventer, at du er indstillet at være en aktiv del af dette udviklingsforløb.

Vi er 9 medarbejdere og har 32 børn i alderen 0-6 år.

Vi søger en kollega, der

  • bidrager aktivt til den pædagogiske praksis 
  • arbejder professionelt med den styrkede læreplan 
  • bruger legen som pædagogisk redskab – og selv går med ind i legen 
  • kan skabe nærvær, struktur og tryghed i små læringsgrupper 
  • kan omsætte idéer og visioner til konkret handling 
  • kan balancere mellem planlagte aktiviteter og spontane øjeblikke 
  • er fleksibel, samarbejdsvillig og positiv 
  • møder alle børn med respekt, varme og nysgerrighed 
  • er tydelig, stabil og nærværende – både for børn, forældre og kolleger.

Hvad kendetegner os?

Vi vil gerne kendes på et anerkendende og inkluderende pædagogisk miljø, hvor vi

  • skaber varme, imødekommende og trygge rammer 
  • prioriterer tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde 
  • drager omsorg for det enkelte barns trivsel, læring og udvikling 
  • arbejder på børnenes præmisser 
  • er en faglig stærk og engageret personalegruppe 
  • udfordrer hinanden, bakker hinanden op og værner om et godt kollegafællesskab.

Brøns Rejsby Børnehave er en del af område Skærbæk, som endvidere består af Regnbuen i Skærbæk, Rømø Børnehus på Rømø, Spiren i Skærbæk, Æblehuset i Frifelt, Nyskovens Børnehus i Døstrup. Vi samarbejder tæt med de kommunale dagplejere. 

Fakta om stillingen

  • Tiltrædelse den 1. januar 2027, eller snarest muligt.
  • Fuldtid 37 timer pr. uge – men færre timer kan aftales.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Else Margrethe Klingenberg Jepsen på tlf. 29 64 9979.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i vores dejlige børnehave.

Ansøgningsfristen er den 10. november 2026 og vi holder samtaler den 12. november 2026.

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Else Margrete Klingenberg Jepsen +45 74 75 33 45
Stillingskategori: Børn og unge
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsessamtaler: 12. november 2026
Arbejdssted: Brøns Rejsby Børnehave, Højbjergvej 12, 6780 Skærbæk
Lønramme (kr. pr. måned ekskl. pension for en fuldtidsstilling): 33.528 kr. - 38.448 kr.
Tiltrædelse: 01-01-2027
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781