Er du pædagog eller pædagogisk uddannet, og har du en med særlig interesse for mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? Så er det måske dig, der er vores nye kollega på Lærkely Bolig
Lærkely Bolig et tilbud for mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vi har plads til 8 borgere, hvoraf 2 er enkeltmandsforanstaltninger. Herudover bor der, i privatudlejning tæt på, 2 borgere, som modtager støtte fra Lærkely.
Lærkely fungerer også som et beskæftigelsestilbud, hvor vi driver et mindre landbrug med tilhørende træværksted. I hverdagene drives landbruget af 20 borgere og medarbejdere, som er ansat i beskæftigelsen. I weekender og ferier er det personalet fra botilbuddet, der passer dyrene.
Læs mere om os på vores hjemmeside
På Lærkely arbejder vi med individuelle indsatsmål, som er afstemt efter borgernes ønsker og behov. Vi har en professionel, faglig indstilling til at bidrage til borgernes selvstændighed. Som dokumentation for indsatserne anvender vi KMD Nexus.
Vi arbejder efter Tønder Kommunes leveregler, hvor vi spiller hinanden gode og gennem tillid skaber åbenhed, så vi kan lære af og med hinanden i en tværfaglig kontekst.
Du skal regne med dag-, aften- og rådighedsvagter, samt arbejde hver 2. weekend. Til gengæld er der lidt færre arbejdsdage på grund af rullende afspadsering.
Vi arbejder med positiv psykologi, jeg-støttende samtaler, Marte Meo principperne og neuropædagogik.
Vi tilbyder
Vi søger dig, som
Lønnen fastsættes efter principperne om Ny Løn, og i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.
Har du brug for yderligere oplysninger, eller har du lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jakob Molbo-Schulz på tlf. 20 25 99 63 eller direkte til botilbuddet på tlf. 74 92 83 73.
Vi ønsker, at du kan tiltræde snarest muligt. Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette medarbejder.
Vi glæder os til at høre fra dig, og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.