Brænder du for at kunne gøre en forskel i det lille barns liv? Har du lyst til et pædagogisk arbejde i eget hjem, hvor børnenes trivsel, leg, læring og udvikling er i fokus? Og har du lyst til at indgå i et nærværende og udviklende fællesskab med de andre dagplejere i området? Så læs endelig videre.
Som dagplejer har du fokus på det nære og trygge læringsmiljø. Det er nærværet med børnene, der er i centrum. Hvert barn bliver mødt, set og hørt på en anerkendende måde og følges af den samme voksne hele dagen igennem.
Pr. 1. april 2026 til og med 31. august 2026, søger vi en midlertidig dagplejer, som er bosat i Skærbæk.
Som dagplejer ved Tønder Kommune har du primær arbejdsplads i dit eget hjem. Du indgår i et fagligt og socialt fællesskab med dagplejekollegerne i nærområdet, og du får et tæt samarbejde med den tilknyttede dagplejepædagog. Din arbejdstid ligger i tidsrummet kl. 6 - 18, tilpasset forældrenes behov, dog højst 48 timer ugentligt.
Som dagplejer i Skærbæk tilbyder vi
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og med et særligt skattefradrag.
I Dagplejen vægter vi den pædagogiske faglighed højt. Vi arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og anvender Kompetencehjulet fra Learnlab. Alt dette klæder vi dig naturligvis på til at kunne varetage.
Som dagplejer forventer vi, at du
Vi er desuden i gang med et udviklingsforløb omkring legens betydning og de professionelles rolle i legen, som vi forventer, at du indgår i og bidrager til.
Det er kun ansøgere med bopæl i Skærbæk, der kommer i betragtning til denne midlertidige stilling. Inden ansættelsessamtalen godkendes dit hjem til arbejdet som dagplejer ved et aftalt besøg. Efter gældnede lovgivning indhenter vi offentlige straffeattester og børneattester på alle i husstanden.
Er du nysgerrig, og vil du gerne vide mere, er du velkommen til at kontakte
Vi holder løbende samtaler, og når den rette kandidat er fundet, fjerner vi stillingsopslaget.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.