Kunne du se dig selv som et bindeled mellem kulturaktører, politikere, forvaltning og borgere i Tønder Kommune? Er du systematisk anlagt, målrettet i din opgaveløsning og fagligt velfunderet med lige dele forståelse for kultur, administration og politiske dagsordener? Har du interesse for at arbejde i en forvaltning, hvor kulturens snitflader er emner som fællesskaber og foreningsliv, frivillighed, folkesundhed, idræt og bevægelse, grænselandet samt folkeoplysning? Så er det måske dig vi leder efter!
Din opgave
Som kulturkonsulent i Tønder Kommune, vil en stor del af dit arbejde foregå i balancepunktet mellem et politisk rum og kulturlivets rammer. Det gælder blandt andet understøttelsen af politikere og udarbejdelsen af dagsordenspunkter til Kultur- og Fritidsudvalget, mens du samtidig forestår en udviklingsorienteret dialog i øjenhøjde og tæt samarbejde med aktører, institutioner, foreninger og enkeltpersoner i det kunstneriske og kulturelle felt. Samtidig vil du stå med en bred vifte af opgaver – lige fra varetagelse af sekretærfunktionen for Kulturelt Forum og Tønder Kommunale Billedkunstråd, over administration af tilskudspuljer, til deltagelse i udviklingsarbejde på det kulturelle område. Erfaring med at begå dig politisk, mens du ejer en veludviklet indsigt i kulturlivets virke, rammer og vilkår, er et primært krav til dig som kandidat.
Afdelingen for Kultur og Frivillighed ligger centralt i Tønders historiske bymidte. Lige ved siden af Tønder Rådhus, i det markante "Amtshus" fra 1907, vil du have din daglige gang. Men din arbejdsdag vil også bære præg af, at Tønder Kommune strækker sig vidt og bredt, fra Vadehavets og Rømøs smukke natur i vest, marskens markante landskab mod syd, med vigtige centerbyer og opgaver i både nord og øst, og grænser til de øvrige sønderjyske kommuner, såvel som Tyskland. Derfor skal du være indstillet på transport som en del af dit arbejde, og fleksibilitet – både geografisk, i dit arbejdsliv og i din tilstedeværelse.
Du vil skulle stå for planlægning og afvikling af store og små arrangementer og events på det kulturelle område. Det kan betyde mange bolde i luften, og det er vigtigt, at du som kulturkonsulent er god til at gribe dem. Samtidig skal du være indstillet på at understøtte de projekter og aktiviteter, din leder og dine kollegaer arbejder med. Her er det vigtigt med en stærk koordinator, der hurtigt danner sig et overblik.
Dine samarbejder:
Grænsekrydsende opgaver med nabokommunerne og nabolandet, bliver også en del af din hverdag. Det grænseoverskridende kultursamarbejde spiller en vigtig rolle i området. Derfor er en del af dit opdrag i stillingen, at samarbejde med kulturaktører på den anden side af grænsen og arbejde ind i de institutioner og netværk, der faciliterer dette samarbejde. Det samme gælder samarbejdet med de andre sønderjyske kommuner og de andre kommuner langs Vadehavet. En generel interesse og indsigt i områdets særlige historie og kultur, er derfor et plus ved dit kandidatur.
I din afdeling vil du omgive dig med dygtige, dedikerede og erfarne kollegaer, som beskæftiger sig med det folkeoplysende område, herunder idrætten, og de sociale foreninger.
Vi har en uformel og tillidsfuld omgangstone og et godt og respektfuldt kollegaskab, med plads til både sparring, vidensdeling, kageordning og motion på arbejdspladsen. Du skal derfor kunne kende dig selv i begreber som holdspiller, rummelig, ærlig og hjælpsom.
Ud over samarbejdet med dedikerede og dygtige kollegaer i afdelingen, agerer du som kulturkonsulent i et stort netværk af relationer til andre fagområder i forvaltningen, kommunens kulturinstitutioner og til eksterne samarbejdspartnere – nationalt, regionalt og lokalt. Netværket af kulturelle foreninger og kulturelt engagerede borgere i Tønder Kommune er betydningsfuldt for din opgaveløsning. Derfor er det vigtigt med et stort overblik, der hjælper dig til at skabe og vedligeholde gode kontakter over hele kommunen.
Dine kompetencer
Vi forventer, at du
Det vil være en fordel, hvis du
Ansættelsesforhold
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. februar 2027. Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse. Ansøgningsfristen er den 2. december 2026, og vi holder samtaler i uge 50.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for Kultur og Frivillighed Michael Falk Marino på tlf. 20 10 42 79 eller e-mail miafm@toender.dk.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.