Kan du lave mad og kunne du tænke dig gode kolleger og et godt arbejdsmiljø? Så søger vi en engageret, fleksibel og kvalitetsbevidst medarbejder til modtagekøkkenet på Plejecenter Toftegården i Toftlund.
Stillingen er på 32 timer pr. uge med weekendvagt hver tredje weekend. Dit primære arbejdssted er i modtagekøkkenet Toftegården, men der kan forekomme afløsning i et af vore andre modtagekøkkener eller i produktionskøkkenet i Tønder.
Som kostfaglig medarbejder bliver du en del af den arbejdsstyrke, der hver dag sørger for at levere gode måltider til kommunens borgere. Vi arbejder professionelt og sætter høje krav til den service, vi tilbyder og har derfor høj faglighed i fokus.
Modtagekøkkenet hører under Tønder Fælleskøkken, som producerer ca. 500 portioner kølemad dagligt. I modtagekøkkenet forbereder vi mad til alle måltider og vi bager til de enkelte afdelinger. Hoved- og biretter får vi leveret fra Tønder Fælleskøkken.
Vi arbejder for et godt og udviklende arbejds- og læringsmiljø, hvilket betyder, at vi sammen skaber resultater, lærer af hinanden og finder fælles løsninger i den daglige opgaveløsning. Som vores nye kollega bliver du en del af et team, som dagligt leverer mad, der sikrer en sund og ernæringsrigtig kost til plejecentres borgere.
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rita Christophson eller Kirsten Lange på telefon 74 92 88 00.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.