Daglig pædagogisk leder til Markledets Børnehus

Vi søger en daglig pædagogisk leder i Markledets Børnehus med tiltrædelse den 1. juli 2026 – eller snarest muligt derefter

Da vi afslutter en prøvehandling med delt ledelse i Markledets og en anden af områdets institutioner, søger vi nu en daglig pædagogisk leder til Markledets Børnehus. 

Vi søger en tydelig og nærværende daglig pædagogisk leder, der kan sikre høj faglig kvalitet, stabilitet og en klar retning i hverdagen for børn, medarbejdere og forældre.

Om jobbet

Som daglig pædagogisk leder får du ansvar for den faglige, personalemæssige og driftsmæssige ledelse. Du bliver en del af ledergruppen hvor der i alt er 8 daglige pædagogiske ledere og 1 områdeleder. Du skal kunne arbejde tæt sammen med områdeleder, lederkollegaer, medarbejdere, forældre og andre relevante samarbejdspartnere. Stillingen kombinerer strategisk ledelse med nærvær i praksis, hvorfor der også vil være pædagogiske timer blandt børn.

Dine opgaver

  • Sætte en tydelig pædagogisk retning og omsætte mål til lokal praksis.
  • Understøtte faglig kvalitet gennem sparring, refleksion og opfølgning.
  • Lede professionelle læringsfællesskaber og sikre evalueringskultur.
  • Udøve relationel ledelse og styrke medarbejdernes faglige dømmekraft.
  • Sikre klar organisering, struktur og kommunikation.
  • Være synlig i hverdagen og skabe tryghed for børn, forældre og personale.

Vi søger dig, der

  • har ledelseserfaring
  • er fagligt stærk, tydelig og kan prioritere sikkert.
  • trives med både strategisk og praktisk ledelse.
  • ser værdien i at være tæt på praksis og på gulvet ved behov.
  • skaber stabilitet, retning og gode samarbejdsrelationer.
  • prioriterer forældresamarbejde og et stærkt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • 10 engagerede medarbejdere, 41 glade børn, samt 12 børn i vores Asylgruppe
  • et solidt fagligt fundament
  • en institution som arbejder fokuseret i et udviklingsprojekt omkring den pædagogiske kvalitet
  • et tæt samarbejde med områdeleder og ledelseskolleger
  • mulighed for at præge udviklingen af Markledets Børnehus
  • en hverdag med både ledelsesopgaver og nærvær i praksis.

Markledets Børnehus er områdeinstitution i Område Løgumkloster og Toftlund. Området består af områdeinstitutionen Markledets Børnehus i Løgumkloster, samt yderligere otte filialer fordelt i Løgumkloster, Ballum, Bedsted, Bredebro, Visby, Øster Højst og to i Toftlund. De kommunale dagplejere er også en del af vores område, hvilket betyder, at vi har et stærkt samarbejde med dem. 

Ansøgningsfrist er den 19. maj 2026, og vi indkalder til 2 samtaler, inden endelig stilling kan tilbydes. Samtalerne er henholdsvis den 21. maj og den 27. maj 2026. 

Stillingen ønskes besat den 1. juli 2026 eller snarest muligt derefter. Vi gennemfører ansættelsesprocessen i samarbejde med medarbejderrepræsentanter og områdebestyrelsesrepræsentant.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Yvonne Fogsgaard Seibt Områdeleder +45 51 68 01 05
Kontaktperson:
Thomas Byrgesen Lyhne Leder +45 74 92 84 71
Stillingskategori: Børn og unge
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsessamtaler: 21. maj og 27. maj.2026
Arbejdssted: Markledsgade 33, 6340 Løgumkloster
Tiltrædelse: 01-07-2026
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781