Har du et stærkt pædagogisk hjerte og lyst til at arbejde i et meningsfuldt og mangfoldigt miljø? Brænder du for at skabe struktur, tryghed og udvikling i en hverdag præget af kulturel diversitet og menneskelige møder? Så er det måske dig, vi leder efter.
Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge med start hurtigst muligt.
Som centermedarbejder hos AsylSyd Nr. Løgum bliver du en vigtig del af beboernes hverdag – fra deres første møde med centret til deres videre rejse. Du er med til at skabe rammerne for et værdigt og meningsfuldt ophold, hvor relationer, respekt og rummelighed er nøgleord.
Du får ansvar for både administrative opgaver og direkte kontakt med beboerne, og du er med til at planlægge og gennemføre aktiviteter, der styrker fællesskab, trivsel og deltagelse.
Center Nr. Løgum er pt. et center for ukrainere, og det medfører stor udskiftning af beboere i hver uge, mange indflytninger og mange overgivelser til kommunerne.
Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 8.00–15.30.
Dine opgaver vil blandt andet være, at
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Om os
Som driftsoperatør for Udlændingestyrelsens asylafdeling er vi i AsylSyd organiseret som en afdeling under Tønder Kommune. Vi udfører den daglige driftsopgave med indkvartering og underhold af ca. 650 beboere (familier, enlige voksne og uledsagede mindreårige), som er fordelt på vores 4 opholdscentre, som er geografisk placeret i henholdsvis Hviding, Løgumkloster, Nr. Løgum og Tønder.
I AsylSyd er vi ca. 100 medarbejdere, som samarbejder om at løse driftsopgaven på tværs af faglige og geografiske områder. Formålet er at give beboerne en tryg, værdig og meningsfuld opholdstid, mens de afventer Udlændingestyrelsens behandling og afgørelse af deres asylsag. Det gør vi blandt andet gennem en struktureret hverdag med undervisning og aktivering, som er med til at skabe, vedligeholde og udvikle beboernes ressourcer. Derved sikres det bedste udgangspunkt for at begå sig i fremtiden – uanset om den kommer til at foregå i eller udenfor Danmark.
Vi tilbyder
Hos os er to arbejdsdage aldrig ens. Som centermedarbejder på Center Nr. Løgum får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med mange forskellige funktioner og fagligheder. Du får en bred kontaktflade med forskellige interne såvel som eksterne relationer, som skal skabes og vedligeholdes.
Du bliver samtidig en del af en dedikeret og engageret arbejdsplads. Vi arbejder i fælles retning med en høj grad af omskiftelighed i en hverdag, som jævnligt stiller nye krav til dine og dine kollegers kompetencer. Sådan har vi et kontinuerligt fokus på medarbejderudvikling, så medarbejderne føler sig fagligt og mentalt klædt på til at løse driftsopgaven. Der er mulighed for faglig sparring og supervision, og du bliver løbende tilbudt at deltage i relevante kurser og undervisningsforløb som led i din personlige og faglige udvikling.
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffe- og børneattest i forbindelse med en ansættelse.
Læs mere om AsylSyd og vores driftsoperatøropgave på vores hjemmeside
Kontaktperson
Ønsker du yderligere oplysninger, er velkommen til at kontakte leder Per Buhl på tlf. 20 72 49 65, eller Center Nr. Løgum på tlf. 23 61 05 24.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.