- vær med til at udvikle fremtidens Tønder Kommune
Brænder du for planlægning, der bygger på de stedbundne potentialer i nutidens ånd - og vil du være med til at skabe udvikling i en kommune med både unikke landskaber, stærke lokalsamfund og ambitiøse projekter?
Så har du nu mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt planlæggerteam, hvor ansvar, samarbejde og udvikling med respekt for natur, landskab og kultur er centrale værdier.
Vi søger en engageret planlægger, der vil være med til at præge udviklingen i et område, hvor kultur, natur og landskab møder nye og spændende initiativer. Her får du en rolle med både faglig tyngde, indflydelse og mulighed for at sætte konkrete aftryk på kommunens fremtid.
Vi tilbyder en unik mulighed for dig, der vil bringe dine faglige kompetencer i spil i et område i rivende udvikling. Med en ledig stilling i Planområdet kan du blive en central aktør, der leder udarbejdelsen af lokalplaner, deltager i den strategiske planlægning og foretager konkrete vurderinger og afgørelser efter Planloven. Samtidig er du med til at sikre rammerne for en bæredygtig og fremtidsorienteret kommune, et sted hvor vi bor og lever i fællesskab.
Om jobbet
Som byplanlægger i Tønder Kommune får du en dynamisk rolle, hvor faglighed, samarbejde og politisk forståelse går hånd i hånd.
Dine opgaver vil blandt andet være at
I afdelingen Plan, Land- og Byudvikling arbejder vi med en bred vifte af spændende projekter, som kræver planlægning - fra planlægning af vedvarende energianlæg til nye turismetiltag og større byggerier, der kræver både miljøscreeninger og VVM-behandlinger.
Du får her mulighed for at arbejde med komplekse og udviklende opgaver - og samtidig være med til at udvikle gode løsninger til gavn for både borgere, erhvervsliv, gæster og vores samlede kommune.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse - eller noget helt andet, der giver dig et solidt fagligt ståsted. Uddannelse kunne være for eksempel arkitekt med interesse for eller indsigt i byplanlægning, bygnings- eller bevaringsarkitekt eller landskabsarkitekt, landinspektør, ingeniør, urban designer.
Det vigtigste er, at du
Som person har du en faglig nysgerrighed, er positiv og er god til at skabe relationer. Du har evnen til at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger og eksterne aktører. Du bevarer overblikket - også når der er mange opgaver på bordet - og du arbejder struktureret, grundigt og målrettet.
Du bliver en værdsat sparringspartner og bidrager aktivt til den høje faglighed i planlæggerteamet. Og så har du både blik for detaljen og forståelse for helheden - en vigtig kombination i det kommunale planarbejde.
Vi tilbyder
Hos os får du
Vi lægger vægt på, at alle er med til at skabe værdi for hinanden, for borgerne og for udviklingen af Tønder Kommune.
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning, så vi har den senest mandag den 20. april 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 18.
Tiltrædelse 1. juni 2026 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karsten Hagel Jensen på tlf. 20 42 19 89.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Alle oplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende GDPR-regler. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge - uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.