Brænder du for at give gode byggerier videre til de næste generationer? Og har du samtidig en byggefaglig uddannelse og lyst til at arbejde med byggesagsbehandling? Så er du måske vores nye kollega i byggesagsteamet.
I Tønder Kommune har vi noget af Danmarks mest unikke natur. Har man først set sort sol over marsken, når op imod en million stære tegner de fascinerende mønstre på himlen, så glemmer man det aldrig. Naturen i Tønder Kommune er overvældende.
Hvad skal du arbejde med?
Du vil være myndighed på byggesager i forhold til byggeloven i alt fra drivhuse til store byggerier. Arbejdsopgaverne spænder vidt fra nedrivninger og mindre udhuse til nye enfamiliehuse og større erhvervsbyggerier, hvor der skal træffes afgørelser om byggetilladelse. Du skal samtidig besvare spørgsmål fra kollegaer samt vejlede og besvare opkald fra borgere, og så spiller tværgående samarbejde med kollegaerne i forvaltningen en vigtig rolle.
Sparring, fælles opgaveløsning og den gode dialog har høj prioritet hos os, så vi sammen med borgerne kan skabe de bedste løsninger.
Vi lægger vægt på, at du
Vi forventer ikke, at du kan løfte alle opgaver fra dag ét. Men du skal have forudsætningerne og lysten til at lære områderne at kende enten fra din uddannelse eller via erfaring fra andre ansættelser.
Hvem er vi?
I Myndighedsafdelingen under Teknik & Miljø er vi 37 engagerede og dygtige kolleger, der arbejder med myndighedsopgaver inden for vandløb, veje, kystbeskyttelse, Tøndermarsken, spildevand, grundvand, landbrug, virksomheder, jordforurening, affald, natur, byggetilladelser m.v.
Du vil indgå i et team med to erfarne kolleger, som har nært samarbejde med resten af afdelingen.
Vi tilbyder dig et alsidigt job med mange spændende og forskelligartede opgaver. Du får god mulighed for personlig og faglig udvikling i form af sidemandsoplæring, deltagelse i kurser og efteruddannelse. Vi lægger vægt på god faglighed og stort engagement med fokus på at finde løsninger i samarbejde med borgere og virksomheder.
Opgaver løser vi i en uhøjtidelig omgangstone i et åbent kontormiljø, hvor et godt arbejdsmiljø, fleksibilitet for den enkelte, vidensdeling og sparring er vigtige elementer i vores hverdag.
Vi synes, at Tønder Kommune er et godt sted at bo og arbejde. Her er blandt andet rig mulighed for at dyrke fritids- og friluftsinteresser i en storslået natur. Vi bor i en grænseregion, og det betyder, at der er mulighed for spændende samarbejder og kulturoplevelser på tværs af grænsen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling med ugentlig arbejdstid på 37 timer fordelt fleksibelt. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Løn fastsættes efter dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdspladsen er placeret på Tønder Rådhus, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.
Tidsplan for ansættelsen
Ansøgningsfristen er den 2. november, og den 3. november 2025 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til samtale. Du får besked senest den 4. november, hvis du er en af de udvalgte ansøgere.
Vi afvikler samtaler den 10. november 2025 i tidsrummet kl. 8 - 16 på Tønder Rådhus, Wegners Plads 2, 6270 Tønder.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. januar 2026.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.