Kunne du tænke dig at blive en del af vores team, hvor vi har fokus på kerneopgaven og det gode arbejdsmiljø? Så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en socialpædagog, gerne med kendskab til handicapområdet. Stillingen er på 37 timer pr. uge, men ønsker du færre timer kan det aftales. Dine arbejdstider vil være dag- og aftenvagter i tidsrummet klokken 7 - 21. Der er mulighed for at have indflydelse på, om du vil arbejde hver 2. weekend, eller have længere vagter og så kun arbejde hver 3. weekend.
I vores hus er der et tæt samarbejde mellem social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, pædagogisk assistenter, omsorgsmedarbejdere, samt husets og hjemmesygeplejens sygeplejerske. Du vil have en kontaktpædagogisk rolle til de borgere, du er tilknyttet sammen med to andre kollegaer.
På tilbuddet bor der i alt 11 borgere, som enten har erhvervet sig en hjerneskade eller har et medfødt handicap. Borgerne i teamet har både fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Det er vigtigt, at du i dit arbejde har flair for at arbejde ud fra en pædagogisk tilgang med fokus på kerneopgaverne, herunder medicingivning. Du skal kunne dokumentere arbejdet skriftligt i vores dokumentationssystem Nexus, så vi sikrer en høj kvalitet i vores arbejde med kerneopgaven.
Dine opgaver vil også inkludere at hjælpe borgerne med praktiske opgaver, både verbalt og fysisk. Det kan være alt fra at støtte dem i dagligdags aktiviteter til at motivere dem til at deltage i sociale aktiviteter, støtte borgeren i forhold til økonomi. Du vil varetage personlige plejeopgaver med en pædagogisk tilgang, som kræver både tålmodighed og empati. Vi ønsker, at du skal se borgerne som medspillere i deres egen udvikling og støtte dem i at opnå deres mål og ønsker.
Vi søger en person, der brænder for at arbejde med mennesker og har erfaring med pædagogiske metoder. Du skal kunne håndtere forskellige pædagogiske opgaver med og omkring borgerne, og du skal have en empatisk tilgang til dit arbejde. Vi værdsætter en åben og ærlig kommunikation, hvor du kan bidrage med dine idéer og erfaringer.
Som vores nye kollega, vil du få
Hvis du ønsker at gøre en forskel i vores borgeres liv og være en del af et fagligt team, ser vi frem til at høre fra dig. Har dette vakt din interesse, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Lena Kvistgaard-Persson på tlf. 20 21 58 45 eller teamleder Anne-Mette Kjær Petersen på tlf. 24 92 28 34.
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.