Medarbejder søges til botilbud Hasselvej 1A

Ønsker du gode kolleger og et sundt, fagligt miljø, så er her er din enestående mulighed for tværfagligt samarbejde, personlig og faglig udvikling i et tilbud med en spændende målgruppe. Kom og vær vores kollega.

Vi søger en medarbejder der har erfaring med at håndtere svære funktionsnedsættelser, som kan give sig udslag i udadrettet adfærd. Stillingen er på 32 timer pr. uge.

Du får
  • gode kollegaer og et sundt, fagligt miljø på Botilbuddet Hasselvej 1A, 6240 Løgumkloster
  • et spændende job i et lille hus med fem borgere, der har meget forskellige, men omfattende psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Der er fast tre eller fire kollegaer i hver vagt
  • mulighed for både dag-, aften- og rådighedsvagter, da tilbuddet er døgndækket
  • et stærkt fagligt samarbejde, hvor vi ser og anvender hinandens styrker og forskelligheder
  • mulighed for faglig udvikling og sparring på tværs af faggrupper
  • et job, hvor du får mulighed for at vise, hvad du kan med din faglighed, både i handling og med refleksion
  • en arbejdsplads, hvor teamwork er fundamentet i en fast struktureret hverdag med komplekse opgaver.
Vi forventer, at du
  • kan hjælpe vores borgere med at fastholde en stramt struktureret hverdag
  • både kan arbejde selvstændigt og indgå i teams
  • er fortrolig med elektronisk dokumentation, og bruger det som et fagligt redskab
  • har begge ben på jorden og kan udstråle autoritet, når det kræves 
  • anerkender vigtigheden af at skabe indhold i hverdagen og værdi for borgere, der har svært ved selv at give udtryk for deres behov
  • har mod til at være ærlig og respektfuld i det kollegiale samarbejde
  • er mødestabil, engageret og rummelig.
Se vores hjemmeside hvis du ønsker yderligere information eller kontakt:
Marianne Styrk, leder på Hasselvej 1A, på tlf.  29 43 24 94.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler indtil den rette kandidat er fundet. 

Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler, og vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest inden du bliver ansat.

Vi ser frem til at høre fra dig, og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Hurtigst muligt
Stillingskategori: Handicap og psykiatri
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Demo
Tønder Kommune
Wegners Plads 2 6270 Tønder
Telefon: 74 92 92 92
CVR nr: 29189781